VIDEO: Se hvordan du nemt kan fjerne pletter af stearinlys..

Sådan-fjerner-du-pletter-af-stearinJulen er hjerternes fest. 

Og højsæson for stearinlys.

Stearinlys er så hyggelige.

Altså lige indtil der ved et uheld kommer pletter af stearinlys på yndlingsdugen, den nye sofa eller måske endda på det gamle arvede juletræstæppe.

Kender du frustrationen?

Kender du tanker a la “Oh no, jeg aner ikke, hvordan jeg nogensinde skal få fjernet den plet igen”.

Den gode nyhed er, at det lader sig sagtens gøre at fjerne selv de mest genstridige pletter af stearin. 

Jeg har endda lavet en video til dig, hvor jeg ligefrem viser dig, hvordan du nemt og effektivt gør det. SE VIDEOEN – KLIK HER.

Sådan fjerner du nemt pletter af stearinlys på tekstiler:

1. [Kulde]: Lad pletten størkne og frys på den, så den størkner komplet. Nu er det nemlig lettere at ”banke” på pletten, så den splintrer, og du kan skrabe al løs stearin væk.

2. [Varme]: Find et strygejern og lun det op. Læg køkkenrulle mellem plet og strygejern. Lun indtil rester af stearin smelter, og lad da den rene køkkenrulle suge pletten væk. Gentag behandling så mange gange, som det er nødvendigt. Bliv ved indtil køkkenrullen ikke længere suger stearin op.

3. [Acetone]: Er der stadig rester tilbage, så kan du med fordel pletrense med acetone. Vær dog opmærksom på, om tekstilet tåler opløsningsmidlet acetone. Pletrens altid fra plettens yderkant og ind mod midten. Bliv ved indtil du har fjernet alle rester af stearin.

Håber det var inspriation til enten at få fjernet en gammel kedelig plet af stearinlys, eller inspriation til hvordan du kan gøre, hvis nu skaden skulle ske i løbet af den søde juletid.

Så håber jeg i øvrigt, at du nyder december og bruger tiden, som du har allermest lyst til ♥

Kærlig hilsen
Rengøringsekspert, Louise Grønhøj, www.basiccelan.dk

Leave a reply