[VIDEO]: 3 metoder til, at fjerne dårlig lugt fra dine sko…

Sure tæer
Træt af den dårlige lugt af sure tæer i dine sko?

Hvis ja, så har jeg hele 3 bud på, hvordan du kommer problemet til livs.

Værsgo ♥

SE MIN VIDEO – KLIK HER.

Men først forklaringen på hvorfor lugten af sure tæer opstår. Når noget lugter dårligt, er det typisk fordi, der er mikroorganismer tilstede. Mikroorganismer elsker varme og fugt. De vækstbetingelser er tit i top i vores sko, fordi vores fødder er varme, og vi nogle gange sveder i dem også.

Nå men, den gode nyhed er, at du sagtens kan komme problemet til livs og slippe af med den dårlige og noget generende lugt.

Her er 3 tips til at fjerne den dårlige lugt af sure tæer i dine sko:

1. Min personlige favorit (og nok den mest effektive efter min mening). Vask din sko i et rengøringsmiddel med desinficerende effekt. Rengøringsmidlet vil nedbryde mikroorganismerne, som jo er årsagen til den dårlige lugt. Lav en opløsning af desirens og vask dine sko grundigt af. Lad dem gerne tørre et helt døgn, før du vasker dine sko af med helt rent vand.

2. Metoden her er absolut den letteste. Kom skoene i en pose og smid dem i fryseren i cirka et døgn. Mikroorganismerne er ikke vilde med kulde og vil gå til grunde.

3. Sidst men ikke mindst, så er der metoden med natron. Miljøet i dine sko vil typisk være surt, og derfor kan en behandling med noget basisk være effektivt. Natron er basisk. Drys pulveret i dine sko og lad det trække natten over. Tøm efterfølgende skoene og vask dem efter med rent vand.

Uanset hvordan du vælger at behandle dine sko, er det ekstremt vigtigt, at du sørger for, at de bliver helt tørre efterfølgende, sådan miljøet for mikroorganismer ikke atter er attraktivt for nye mikroorganismer.

Jeg håber du kan bruge mine fif.

Fra mig til dig – værsgo ♥

Kærlig hilsen
Louise Grønhøj, www.basicclean.dk

PS. Find flere videofif på min youtubekanal – KLK HER.

Leave a reply